Lyngsoedal's Appenzeller

 

 

 

Velkommen til Kennel Lyngsoedal's. Vi er ejer og hoppyopdrætter af Appenzeller Sennenhunde.

 

Vi fik vores første Appenzeller i marst 2010 Bufas's Zalza Zizi til daglig kaldet Caza. Vi havde i flere år overvejet om vi skulle have en hund nummer 2, og ved et tilfælde faldt jeg over en annonce for dette kuld da de blev født 01.10.2009. Jeg begyndte at læse mere om racen, og jo mere jeg læste, jo mere faldt jeg for racen -og min mand var enig, det lød bestemt til at vores næste hund. Men det skulle ikke være lige nu, og alligevel kunne jeg ikke lade være med at følge opdrætteren og kuldet. Da Zalza Zizi ikke var solgt i marts fik jeg overtalt manden til at vi skulle høre om vi måtte blive hendes nye familie.

Heldigvis blev vi godkendt og hentede Zizi d. 21.03.2010. Da vores anden hund hedder Sally måtte vi finde en nyt navn til Zizi idet de ligger for tæt på hinanden lydmæssigt og det blev Caza. En spændende rejse begynde med udstillinger som vi hurtigt blev bidt at samt lydighedstræning, det var en stor fornøjelse at træne med en hund der elsker at samarbejde. Det er en race med sin helt egen personlighed og skøre påfund. Vi har ikke fortrudt at blive ejere at denne race og derfor ønsker vi at glæde andre ved opdrætte og sælge disse skønne hunde.